God kommunikation er et godt værktøj

Gode og veltilrettelagte transportløsninger kræver en sikker og detaljeret kommunikation. Både mellem kunden og transportøren – men også mellem transportørens kontor og chaufførerne i bilerne. Via den allernyeste kommunikationsteknologi, med elektronisk flådestyring og ordredisponering, sikrer vi til enhver tid en effektiv kommunikation omkring din transportopgave.

Det vil sige, at fejl og misforståelser minimeres, idet alle data omkring en opgave så at sige genbruges gennem hele systemet – lige fra modtagelse af ordren til opgavens udførelse, afslutning og til kunden får sin faktura. Samtidig registreres alle afvigelser, så opgaven hele tiden følges og løses bedst muligt.